Der er nogen, der dyrker sportsgrene, hvor risikoen for at slå en flig af en tand, eller få slået en tand helt ud er større end ved andre mere stilfærdige sportsgrene. Det er typisk kampsportsgrene såsom boksning og karate, hvor denne risiko en stor.
Har uheldet været ude og man har været så uheldig at miste en tand. Hvad enten det har været i forbindelse med sport, ved en ulykke, eller i en anden situation, er der mange, der er kede af at have fået dette ufrivillige mellemrum i tandsættet.
Og det gælder især hvis det er en fortand, det drejer sig om, hvor det jo er synligt når man smiler og taler, og derfor også kan have en hæmmende indvirkning på den sociale udfoldelse, da mange vil føle sig pinligt berørt over den pludseligt manglende tand.
Desuden kan der – udover de nævnte udfordringer med hensyn til det sociale – også være forbundet nogle sundhedsrelaterede problemer med at miste en tand, som kan give nogle negative virkninger.
For eksempel øges sandsynligheden for at tandkødet og de tænder, der støder op til den manglende tand, blive mere udsat for angreb af bakterier og andre sygdomstilstande. Desuden kan det resultere i at man får et skævt bid, hvilket kan give smerter i kæben. Og man kan opleve problemer med at spise på samme måde som man er vant til.
Hvordan løser man dette problem?
Der findes faktisk en god løsning på dette problem, som på en effektiv måde formår at fjerne disse komplikationer. Og det er at få et tandimplantat, der hvor man har mistet en tand.
Tandimplantat – hvad er det
Et tandimplantat består af en skrue og er lavet af metallet titanium, der virker som en kunstig tandrod, og erstatter den gamle.
Efter en periode, vil kroppen opfatte titaniumskruen som en del af sig selv, og ikke som noget fremmed og kæbens knogleceller vil begynde at gro på tandimplantatet og gøre den til en fast del af kæben.
Dette tager som regel mellem 6 uger til 6 måneder, og herefter vil tandimplantatet kunne klare den oprindelige tandrods funktion. Herefter skal der sættes en krone, tandbro eller protese på tandimplantatet og så er processen helt færdig.
Et tandimplantat består af disse tre dele:
- Implantatet – sidder i kæben
- Abutmentet – implantatets opbygning
- Kronen – ligner en rigtig tand
TANDLÆGERNE FRIHEDEN
Hos Tandlægerne Friheden i Hvidovre kan man få en gratis og uforpligtende forundersøgelse til tandimplantat behandling.
Her vurderes det om en tandimplantatbehandling, er den optimale løsning for patienten. Hos Tandlægerne Friheden lægger vi vægt på at der er en tryg og behagelig atmosfære på klinikken.