Vælg hundesnor til når du vil motionere
Det er ikke kun din hund der har godt af motion, du har helt sikkert også. Måske er du allerede blandt en af de hundeejere der holder meget af at løbe, cykle eller sågar svømme med din hund.
Håndfri hundesnor
Vil du gerne løbe med din hund kan det være rart at have begge hænder fri. Det kan du få ved at bruge en håndfri hundesnor.
Den er lavet sådan at du spænder den rundt om maven, og dermed kan have begge hænder fri når du løber. Linen er lettere elastisk eller kan bestå af en flexline så du ikke får ryk i kroppen hvis din hund pludselig trækker.
Flexi liner
Mange motionister bruger flexi liner som f.eks. Flexi Giant, til deres hunde, hvilket er et udmærket valg hvis både du og hunden nyder at have god plads og lidt frihed. Dog er det vigtigt at du kun bruger denne på steder hvor der ikke kan opstå farlige situationer hvis din hund pludseligt og instinktivt løber i en anden retning. Dyrlæger ser desværre hvert år skadede hunde fordi man har brugt flexi line inde i byen eller andre farlige steder.
Traditionelle snore
Motionerer du et sted med trafik eller mange mennesker kan det være en god ide at bruge en traditionel hundesnor i en fast længde så du har fuld kontrol over din hund. Denne skal selvfølgelig købes stærk nok til at kunne holde til din hund. Du kan spænde hundesnoren fast i et halsbånd eller en hundesele alt efter hvad der fungerer bedst for dig og din hund. Her bør du blot være ekstra opmærksom på hundens signaler hvis du motionerer, har din hund brug for at stoppe op så er det vigtigt at du også stopper op for både at undgå at trække i din hund og undgå vrid i din krop.