Ren & Stærk – take away i Århus

Der findes masser af vidt forskellige steder, hvor du kan få take away i Århus, men det er de færreste take away-restauranter, der har fokus på sundhed og naturlige, rene råvarer af høj kvalitet. Hos Ren&Stærk ser vi det som vores fornemste opgave at tilbyde et sundt, nærende og lækkert alternativ til de tomme kalorier, fedt og salt, som er hovedingredienserne hos mange af de klassiske muligheder, der er for at købe take away i Århus.

Vi er nemlig af den overbevisning, at take away ikke behøver at være ensbetydende med klassisk junk food som pizza og burgere. Derfor har vi hos Ren&Stærk sammensat vores menu ud fra en vision om, at vi vil levere sundhed med smag. Det betyder, at vi har fokus på økologiske, rene og naturlige råvarer, der giver kroppen noget at arbejde med, og som samtidig forkæler og overrasker dine smagsløg.

Det sunde alternativ til take away i Århus

Det er nemt at blive fristet til at tage fast food eller take away med sig hjem efter en lang og hektisk dag, hvor der måske ikke er det største overskud til selv at stå for madlavningen. Med pizzeriaer og burgerbarer på hvert et århusiansk gadehjørne kan man hurtigt falde i junk food-fælden, også selvom det er ensbetydende med en ganske kortvarig mæthedsfornemmelse og måske endda dårlig samvittighed over at byde kroppen en masse tomme kalorier, der ikke gør meget andet end at sætte sig på sidebenene.

Hos Ren&Stærk vil vi gerne udfordre den traditionelle fast food- og take away-kultur og give dig et måltid, der er lige så sundt og mættende, og som samtidig er tilberedt med lige så stor omtanke, som hvis du selv havde stået i køkkenet. Det betyder, at vi kun bruger rene, naturlige råvarer af den bedste kvalitet, hvoraf størstedelen er økologiske. Det betyder også, at du må kigge langt efter gluten, stivelse og diverse e-numre. I stedet vil du hos os få et ægte kvalitetsmåltid baseret på sprøde grøntsager og knasende nødder og kerner, der både giver dig en god og varig mæthedsfølelse og ren samvittighed over at have truffet det sunde valg.

Take away med en holdning

Vi har en vision om at gøre sund take away tilgængelig for alle – både i forhold til pris og smag. Vi vil den kedelige og trivielle fast food-kultur til livs, og derfor vil vi i stedet servere et alternativ, der åbner danskernes øjne for, hvordan take away også kan smage. Vi mener nemlig, at der bliver serveret alt for meget usund og uinspirerende mad. Derfor spiser vi ikke vores besøgende af med hurtige kalorier og transfedtsyrer en masse.

Derimod sætter vi en ære i at sammensætte vores retter, så de har den helt rigtige kombination af sunde og friske ingredienser, der smager af så meget som muligt. Samtidig bruger vi tid og omtanke på nøje at udvælge vores råvarer, som vi primært får fra lokale leverandører og samarbejdspartnere.

Sund take away i Århus siden 2014

Ren&Stærk har været på markedet for take away i Århus siden efteråret 2014, hvor vi for første gang åbnede dørene i vores restaurant, der på daværende tidspunkt befandt sig på Mejlgade. Siden da har vi fået nye lokaler, og du finder os nu både i vores hyggelige take away-restaurant på Nørregade samt på Sankt Knuds Torv, hvor vi er en del af Aarhus Central Food Market. Derudover finder du os også i Odense, hvor vi har en bod hos Arkaden Food Market.